Aronia

 Aronia – Måske verdens sundeste bær…

Aronia Melanocarpa – eller på dansk Surbær eller Sortrøn – er på mange måder et meget bemærkelsesværdigt bær. Bemærkelsesværdigt, bl.a. fordi bærret har et usædvanligt højt indhold af antioxidanter i forhold til andre bær og et indhold af andre stoffer der tillægges gavnlige egenskaber. Aronia er dermed, formentlig,  et af verdens sundeste.

Og anvendelsen er mangfoldig – til marmelade, juice, smoothies, i salat samt som tilbehør til morgenmadsprodukter – samt i syltet tilsstand som tilbehør til stegeretter. Se mere under fanen “Opskrifter”.

Som det danske navn indikerer, er smagen af Aroniabær lidt syrlig og frisk, lidt snerpende og en lille smule bitter. Det er bl.a. bitterstofferne /3/ der medvirker til bærrenes gode egenskaber.

Orac_graphTalrige artikler antyder, at Aroniabær indeholder en lang række aktivstoffer – der hævdes at have gavnlig indvirkning på en række sygdomme – herunder bl.a. diabetes II, hjerte/kar sygdomme, inflammatoriske tilstande m.fl. /1/,/2/ samt hæmmende virkning på influenza virus (se reference længere ned på siden).  Nedenfor nævnte stoffer cyanidin og quercetin er meget væsentlige i den sammenhæng.Cyanedin_Quercetin

Figurerne, der er vist til højre er udarbejdet på baggrund af data fra /4/ og /5/, og viser Aronias samlede antioxidant indhold /4/ samt indholdet  af  cyanidin og quercetin /5/ sammenlignet med andre bær. Ved at klikke på grafen kan de ses i stor størrelse.

Om influenza. I et forskningsprojekt fra 2013, /6/ konkluderes det  at: ” Disse fund tyder på, at aronia har bred antiviral virkning mod en række influenza virusstammer”, (These findings suggest that aronia possesses wide antiviral efficacy against a variety of influenza virus strains.)

Del denne side:

Egeskovgaard_Gray_Footer_WP